Thoth og Egyptens learere

Når man tænker på egyptiske lærere, tænker man straks på Thoth. Lærere har en tæt forbindelse med Thoth, visdommens gud. Thoth selv betragtes undertiden som en lærer. I de sidste århundreder af det gamle Egypten herskede den idé, at Thoth havde skrevet al den viden, menneskeheden havde brug for, ned i en bog. Hvad mente egypterne med dette? Var der mennesker, der kendte denne bog?

Skribenter

Thoth var elsket fra de tidligste tider. Fordi egypterne var overbeviste om, at hieroglyffer besad guddommelig visdom, blev de også dedikeret til ham. Thoth var derfor skytshelgen for skribenterne.

Med skribenter mente egypterne i denne forbindelse ikke de embedsmænd, der nedskrev hverdagsagtige ting som udbyttet af kornhøsten eller indholdet af lagre, men vise mennesker. De blev anset for at have indsigt i naturens og menneskehedens kræfter. De skrev visdomsteksterne, udtænkte myterne og designede Egyptens kunstværker.

Visdommens ikoner

Thoth er ikke en person. Thoth er selve indbegrebet af visdom og kan kun udtrykkes, når nogen har udviklet visdom. Mange egyptere havde Thoth i deres navne. Thutmose, for eksempel (Thothmoses). Hans navn betyder “Thoth er født.” Det afspejler ideen om, at man kan udvikle visdom og være som Thoth. Dette betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at en person, der bærer Thoth i sit navn, faktisk er vis, men det indikerer, at egypterne anså denne egenskab for vigtig.

I dag er atleter, popstjerner og filmstjerner ikoner for mange mennesker. I et land som Egypten var vise mennesker inspirerende rollemodeller. Store vismænd med unikke kvaliteter blev beundret i århundreder. En tekst fra Det Nye Kongerige nævner vise egyptere, der levede mange århundreder før den tid. Ptahhotep og Imhotep, for eksempel. Ingen var lige så gode som dem, forklarer teksten. [1]  De levede i Det Gamle Kongerige og var stadig højt ansete under Det Nye Kongerige. Imhotep forblev endda højt elsket indtil den græske periode. I næsten tre tusind år!

Imhotep og Ptahhotep

Ifølge traditionen kom Imhotep fra en ydmyg baggrund. Han var arkitekt, videnskabsmand og læge. Han byggede blandt andet Djosers trappepyramide. Han var kendt for sine ekstraordinære indsigter og talenter. Hans universelle visdom forbandt ham med Thoth, og hans viden om medicin gjorde ham til et forbillede for læger. Imhotep blev ofte afbildet med en papyrusrulle på skødet som et symbol på hans viden og visdom (fig. 2).

Andre egyptere kunne også lide at blive afbildet med en papyrusrulle, de såkaldte skriverstatuer (fig. 3). Den sædvanlige forklaring er, at de blev afbildet på denne måde for at forbedre deres sociale status, men det er mere sandsynligt, at det oprindeligt var et symbol på visdom. At være skriver blev et udtryk for at være klog.

Ptahhotep var også en klog egypter. Hans indsigt inspirerede mange mennesker. Flere af hans skrifter er bevaret. Selvom vi ikke længere har tekster fra hans tid, er der fundet kopier fra en senere periode. Hans visdomstekster blev gentagne gange kopieret.

Disse mennesker var Egyptens lærere. De brugte uselvisk deres visdom og talenter til gavn for alle mennesker.

Tempelskoler

Uddannelse blev givet i per ankh, livets hus. Dette lå på tempelområdet. Templer var, i modsætning til vores tid, centre for videnskab, religion og kunst. Tekster fra alle videnskabsgrene, såsom astronomi, matematik, historie, medicin og litteratur, blev studeret der. Unge egyptere kunne også lære hieroglyffer der. De øvede sig på kalkstensfragmenter eller keramikskår. En af de skoletekster, der ofte bruges til øvelse, er rettet mod Thoth. Teksten siger, at man kan finde Thoths visdom ved at tie stille og ikke lade sig distrahere af turbulente tanker og turbulente følelser. Når man så vender sig indad, åbner denne kilde til visdom sig. [2]

 I vid udstrækning blev visdomstekster, de dødes bøger og andre mytologiske tekster studeret i Per Ankh.

Forklædt visdom

Visdomstekster handler om retfærdighed, hvordan man behandler andre, og hvilke karaktertræk der er gode at udvikle. De omhandler den etiske side af livet. Disse tekster er altid skrevet med klare ord. Alle kan forstå dem. Men der var også en anden form for viden, en dybere viden, viden skjult i myter og symboler.

Men hvorfor indhyllede egypterne en del af deres viden i symbolik? Hvorfor udtrykker de ikke alt med klare, konkrete ord? Delvist hænger dette sammen med, at nogle ideer er vanskelige at udtrykke. For eksempel kan ingen skildre et usynligt, grænseløst felt af levende energi, af uendelig bevidsthed. Man kan heller ikke beskrive det godt. Dette kan kun repræsenteres ved hjælp af symboler.

En anden grund er at appellere ikke kun til intellektet, den analytiske evne, men til noget, der overskrider det. Hensigten var at øve intuition og udvikle hjertets visdom.

En tredje grund til at bruge symboler er, at sprog er så foranderligt. Inden for få år kan betydningen af ​​et ord ændre sig. Teksten kan blive så uforståelig eller endda få en modsatrettet betydning, at den ikke længere indeholder nogen visdom. Symboler er derimod mere modstandsdygtige over for dette. Symboler og myter er så mærkelige, at de næppe kan tages bogstaveligt. Dette fører automatisk til, at du søger efter den dybere betydning.

Undervisningsmaterialer

Symboler skjuler deres betydning. Samtidig afslører de deres indhold. Symboler indeholder flere lag. Derfor inviterer de dig til at se dybere og dybere, til at opdage stadig nye lag af betydning. På denne måde kunne du langsomt, men sikkert udforske livets skjulte mysterier.

Symboler indeholder ikke kun flere lag, men egypterne brugte også flere symboler til den samme idé. For eksempel havde de snesevis af symboler alene for solguden, lige fra en rund skive, en falk, et barn, en gås, en bille, en hejre, en vædder, en fisk, en slange og mange andre repræsentationer. Dette muliggjorde stadigt skiftende perspektiver, hvor man forblev åben for de dybere ideer bag dem uden at blive viklet ind i den ydre form. Symboler opmuntrer til et åbent sind og forhindrer dermed udviklingen af ​​stive og begrænsede ideer. Denne legende og fleksible tilgang gav den rette grobund for intuition.

Egyptiske vismænd inkorporerede disse symboler i skulpturer og smykker, arkitektur og malerier og myter. Mange egyptere kunne ikke læse eller skrive, men myterne blev givet videre. Thoths Bogs lære ligger skjult i historier, som alle kendte, og i billeder, som alle ser, men som vi stadig ikke fuldt ud forstår.

Hemmelig viden

Symboler beskytter også mod misbrug. Egyptiske tekster taler om hemmelig viden, om viden som “almindelige mennesker endnu ikke har lov til at kende”.[3]  Hvorfor fik almindelige mennesker ikke lov til at kende dette endnu? Hvad forstod egypterne egentlig ved “almindelige mennesker”? Henviser dette til en persons profession, sociale baggrund eller sociale position? Havde kun mennesker med social status adgang til denne dybere viden?

Tværtimod. Egypterne anvendte udtrykket “almindelige mennesker” i mytiske tekster på menneskers karakter og udviklede bevidsthed, ikke på berømmelse, rigdom eller oprindelse. Egypterne skelnede mellem “almindelige mennesker”, “ædle mennesker” og “solfolk”.[4]

Vibe

Almindelige mennesker blev symboliseret af viber. Egypterne valgte aldrig deres symboler vilkårligt. Hvis vi ser på vibernes specifikke adfærd, får vi en idé om, hvad egypterne forstod ved almindelige mennesker. Viber løber på kryds og tværs over græsmarkerne og suser omkring. Nogle gange svæver de kortvarigt, men aldrig længe og aldrig højt. I disse flygtige øjeblikke flyver de i vilde, kantede mønstre og holder altid blikket rettet mod jorden. Det er dér, deres interesse ligger.

Dette gør disse fugle til meget velegnede symboler for folk, der primært er optaget af jordiske, materielle anliggender. De har vinger, men de svæver endnu ikke til de høje himmelsfærer. For yderligere at understrege denne symbolik afbildede egypterne ofte viben med foldede vinger, så den slet ikke kan flyve (fig. 8).

Ædle mennesker

Egyptiske myter indikerer, at almindelige mennesker ikke altid handler kærligt og retfærdigt. De er nogle gange vejledt af deres højere selv og nogle gange af deres ego. De er nogle gange altruistiske og nogle gange egoistiske.

Ædle mennesker er dem, der har udviklet en ædel og ren karakter, mennesker, der er retfærdige, kærlige, generøse, ærlige og oprigtige. De støtter andre og lever i overensstemmelse med naturens etiske love, i overensstemmelse med Sandhed og Retfærdighed, i harmoni med alle levende væsener. Dette er mennesker, der lytter til deres hjerte, deres indre gud. Ædle mennesker, som Imhotep, kunne meget vel komme fra en simpel familie.

“Solfolk” refererede sandsynligvis til mennesker, der har forenet sig endnu dybere med deres rene, indre kerne, med solguden.

Mysterier

Tanken om, at vise lærere under streng hemmelighed kun videregav deres dybere viden til mennesker med smuk, ren og ædel karakter, findes i mange store kulturer. I græsk tid var det almen viden, at indviede i mysterierne ikke måtte røbe deres viden. Således forblev de mest vidtrækkende mysterier skjult for dem, der kunne misbruge dem, og blev givet til dem, der brugte dem til alles bedste.

Oplyst

Alle mennesker blev opfordret til at være retfærdige og kærlige. Ædle mennesker kunne modtage mere uddannelse. De blev hjulpet til at udvikle visdom hurtigere med det formål bedre at bidrage til harmonisk vækst, fred og velvære i verden, for at “eliminere stridigheder inden for og mellem mennesker”, som Ptahhotep indikerer. [6]

Mytiske tekster, såsom De Dødes Bog, afslører, at egypteren stræber efter at blive en Akh. Han eller hun ønsker at nå de højeste guddommelige riger for at få indsigt og bringe den tilbage til menneskeheden.

En Ach er en meget spirituel del af mennesket. En person, der har identificeret sig med sin Ach og er blevet en Ach, er ligesom Thoth. Ach kommer fra et ord, der betyder “oplyst”. Samtidig betyder det også “velgørende” – god, klog og kærlig – handling. Det betyder at handle på en sådan måde, at det gavner alle.

På billede 1 står Nefertari ansigt til ansigt med Thoth. Foran hende står et bord med en vandkrukke og en skrivepalet. Nefertari ønsker at kunne skrive med Thoths palet for at praktisere Ma’at, står der i den ledsagende tekst. Hun ønsker at være som Thoth. Blækket, hun ønsker at skrive med, er ikke almindeligt blæk, men består af det levende vand, der flyder fra Osiris, fortsætter teksten. [7] Med andre ord ønsker hun at kunne inspirere med den visdom, der flyder fra den indre gud (Osiris). På denne måde kan hun bedre bidrage til harmoni, sandhed og retfærdighed (Ma’at) på jorden.

Fig. 11 Thoth og Akh er tæt beslægtede. Symbolet for både Thoth og Akh er en ibis. Hos Akh har ibis en kam, som det kan ses på dette billede. Derfor ligner Akh stærkt Thoth, når den er afbildet iført et tørklæde i en halv menneske/halvt dyrs form (fig. 1).

Løftet

Den samme idé kan findes i indskriften på Hatshepsuts obelisk. Hatshepsut fortæller, at hun gik til “begyndelsens hemmelighed” og blev bekendt med Amons velgørende kraft. Hun siger, at hun ikke har glemt, hvad Amon – hendes dybeste kerne – fortalte hende. I alt, hvad hun gjorde, fulgte hun altid hans instruktioner, som hun “forstod i sit hjerte”. Hun “blev Horus,” siger hun, “for at beskytte almindelige mennesker og ædle mennesker.” [8]

Genkendelse

“En vis mand er en skole for ædle mænd,” står der i visdomsteksten til Merikare.[9] Men hvordan genkender man en vis lærer? Man kan kun genkende noget, hvis man allerede selv har udviklet noget af det. Hvis man allerede har udviklet visdom og ædle egenskaber, kan man også genkende disse i andre.

Man genkender træet på dets frugt. Ptahhotep siger:

“En vis mand er kendt for sin visdom. En stor mand for sine gode gerninger.” [10]

Han er selv et eksempel på en ædel mand:

“Hans hjerte svarer til hans tunge. Hans læber er oprigtige, når han taler. Han har øjne, der ser. Hans ører er skabt til at høre, hvad hans søn har brug for. Han handler altid i sandhed og er fri for løgn.” [11]

Naturlige lærere

Lærere er meget naturlige. Vise lærere, Thother, er stadig sjældne, men alle er lærere på deres eget niveau. Vi er hinandens lærere og hinandens elever, og ingen ved eller kan gøre alt. Ptahhotep siger:

“Vær ikke stolt af din viden.

Søg råd hos de uvidende og de vise.

Kunstens grænser er ikke nået.

Ingen kunstners færdigheder er perfekte.

God tale er mere skjult end grøn sten.

Alligevel kan den findes blandt tjenestepigerne ved slibestenene.” [12]

Du behøver ikke at vente på at blive som Thoth. Der er altid nogen, der har brug for din viden, dine talenter og din indsigt.

Noter:

[1] Forfatternes udødelighed. Papyrus Chester Beatty. IV. I: Lichtheim 1976 bind II, 175-178.

[2] Kald til Thoth. I: Lichtheim 1976 bind II, 114.

[3] De Dødes Bog 161. En: Forfatternes udødelighed. Papyrus Chester Beatty. IV, i Lichtheim 1976 bind II, 175-178.

[4] Den store hymne til Osiris. I: Lichtheim 1976, bind II, 84-86.

[5] Visdomstekst af Ptahhotep. I: Lichtheim 1973 bind I, 64.

[6] Visdomstekst af Ptahhotep. I: Lichtheim 1973 bind I, 63.

[7] Nefertaris grav. Og Dødes Bog 94.

[8] Indskrift på basen af ​​Hatshepsuts obelisk. I Lichtheim 1976, bind II, 26, 27.

[9] Visdomstekst til Merikare. I: Lichtheim 1973 bind I, 99.

[10] Visdomstekst af Ptahhotep. I: Lichtheim 1973 bind I, 73.

[11] Visdomstekst af Ptahhotep. I: Lichtheim 1973 bind I, 73.

[12] Visdomstekst af Ptahhotep. I: Lichtheim 1973 bind I, 63.

Denne artikel er en tilpasning af en artikel Thoth og Egytens learere, der udkom i Bresmagazine 352 juli/august 2025 og bogen Het Mooie Westen, mythen en symbolen in Egypte.

Oversættelse: Bodil Vinstorp

Tekst, fotos og tegninger: Copyright: Corina Zuiderduin